Ring
Ring til os for at drøfte dine muligheder
for erstatning på 87 22 80 80
Send os en mail
Du kan også sende os en mail på info@bklaw.dk.
Du vil herefter blive kontaktet af os snarest muligt.
Gratis sagsgennemgang

Du er her :
Forsiden  »  Din personskade  »  Sportsskade

Sportsskade

Der opstår ofte skader i forbindelse med udøvelse af sport, men desværre er der en tendens til, at skaden aldrig anmeldes til eget ulykkesforsikringsselskab. Derfor udbetales der kun sjældent erstatning for sportsskader. 

Ikke desto mindre er skader pådraget under udøvelse af sport som oftest også dækket, såfremt du har tegnet en almindelig ulykkesforsikring. For det meste er en ulykkesforsikring nemlig tegnet således, at den kun undtager tilfælde af ekstremsport så som faldskærmsudspring, motorløb eller lignende former for sport fra dækning.
 
Er du derfor kommet til skade ved udøvelse af f.eks. fodbold, håndbold, skiløb, tennis eller andre almindelige sportsgrene, kan du anmelde kravet til dit ulykkesforsikringsselskab, som herefter på sædvanlig vis tager stilling til, om du er berettiget til erstatning.
 
I visse situationer kan der også være tale om en skade, som er forvoldt af en ansvarlig skadevolder. Her skal skaden så samtidig anmeldes til skadevolders ansvarsforsikring.
 
Er der tale om en skade, som er pådraget i forbindelse med sport, hvor du er på professionel kontrakt, vil der typisk være tegnet en arbejdsskadeforsikring på dig som ansat til at udføre den pågældende sport. Skaden skal her anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen samtidig med, at den anmeldes til dit eget ulykkesforsikringsselskab.
 
GRATIS SAGSGENNEMGANG

Få en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag hos vores eksperter. Kontakt os og aftal et gratis møde med vores erstatningsretsteam.
Godthåbsvej 4 | Box 180 | 8600 Silkeborg | Tlf: 87 22 80 80 | info@bklaw.dk