Højesteret tillader videoovervågning som bevis og frifinder forsikringsselskab

Højesteret afsagde den 18. november 2014 en principiel dom om anvendelse af videoovervågning, som bevis i erstatningssager. I sagen var der er uenighed mellem den skadelidte og modparten omkring omfanget af generne og dermed om størrelsen på den erstatning, der skulle betales. Derfor valgte modparten, som var et forsikringsselskab at videoovervåge den skadelidte for at kunne fastslå generne. Den skadelidte havde været involveret i et færdselsuheld. 

Før uheldet

Skadelidte var inden uheldet i behandling for depression og havde forud for det aktuelle færdselsuheld været involveret i et andet uheld. I en speciallægeerklæring stod der, at skadelidte havde gener i form af svært indskrænket bevægelighed af halsrygsøjlen, smerter i nakken og kognitive problemer. En anden speciallægeerklæring beskrev, at skadelidte led af følger efter et whiplash-traume.
Skadelidte fik et fleksjob 15 timer ugentlig som murer. Han havde skånehensyn og tålte blandt andet ikke tunge løft og stress.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede méngraden til 15% og erhvervsevnetabet til 60%.

Forsikringsselskabet uenig i vurdering

Forsikringsselskabet var imidlertid ikke overbevist om, at skadelidtes gener var så omfattende som han gav udtryk for. Derfor iværksatte forsikringsselskabet en videoovervågning, der varede i flere uger og som viste, at skadelidte i perioder arbejdede med fysisk belastende arbejde 7-8 timer om dagen. 
På denne baggrund afviste selskabet at betale yderligere erstatning og blev stævnet med påstand om betaling af erhvervsevnetabserstatning.

Retssagen

Under retssagen fik Retslægerådet forelagt videooptagelserne og udtalte, at den angivne helbredsmæssige tilstand ikke var forenelig med den fysiske aktivitet, som skadelidte udfoldede på optagelserne. På den baggrund fandt Retslægerådet det mest sandsynligt, at generne efter uheldet var af forbigående karakter og varige gener var forårsaget af ”andre forhold end færdselsuheldet”.
For Højesteret var der uenighed om, hvorvidt videooptagelserne var ”taget ud af en sammenhæng” eller ej, men Højesteret vurderede, at de fremlagte optagelser ikke var "udvalgt" for at give et bestemt indtryk af skadelidte.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret derfor at skadelidte ikke havde bevist, at erhvervsevnetabet efter uheldet var 60%, sådan som Arbejdsskadestyrelsen ellers havde vurderet det. Derfor skulle forsikringsselskabet ikke betale yderligere erstatning.

Dommen kan få betydning for lignende sager

Med dommen har højesteret givet udtryk for, at videoovervågning kan indgå som bevismateriale og at det kan få afgørende betydning for, hvordan sager afgøres. 
Med dommen må vi desværre nok forvente, at forsikringsselskaberne fremover benytte sig mere af videoovervågning af de skadelidte. Dog skal der fortsat en del til at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens udtalelser. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at en videooptagelse ikke kan stå alene og i sig selv afgøre sagen. Er du havnet i en lignende situation, har vi derfor mulighed for at hjælpe dig.

Kontakt vores erstatningsteam - så gennemgår vi din sag gratis og giver dig et overblik over dine muligheder.
 
E: skade@bklaw.dk
T: 87 22 80 80
 

Gratis sagsgennemgang

Få en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag hos vores eksperter.

Kontakt os og aftal et gratis møde med vores erstatningsretsteam. Vi dækker hele Danmark.

FÅ EN GRATIS SAGSGENNEMGANG »