Piskesmæld

Piskesmæld

Hvad er et piskesmæld?

Et piskesmæld opstår ofte ved en kraftpåvirkning af nakken. Det er nakken og halsens bløddele, der kommer til skade. Et piskesmæld er for nogle mennesker en voldsom skade, der strækker sig over lang tid og desværre ofte for resten af livet. Derfor er der også mulighed for at få erstatning ved en piskesmældsskade.

Piskesmæld forekommer ofte i forbindelse med en trafikulykke, hvor der sker en påkørsel enten bagfra og eller fra siden. Det kan også opstå i forbindelse med vold ved fx et skub eller et fald.

Symptomerne kan være mange. Det vil ofte være ondt i nakken, ondt i skuldrene, svimmelhed og hovedpine. Derudover oplever mange mennesker, at de har problemer med såvel hukommelse som koncentrationen efterfølgende, også kaldet for kognitive gener. Et piskesmæld har således mange forskellige gener, og en tilskadekommen person kan opleve dem forskelligt.

Opsøg lægehjælp

Det er meget vigtigt, hvad enten du er kommet til skade med et piskesmæld eller anden skade, at du opsøger lægebistand hurtigst muligt. Piskesmæld er en skade, som ikke umiddelbart lader sig dokumentere ved f.eks. scanning eller andet - men ofte alene ved symptomer efter den ulykke, man har været udsat for. Det gælder derfor om at kontakte din egen læge eller skadestue, vagtlæge mv., så dine symptomer kan beskrives i kort forlængelse af ulykken. Det er meget væsentligt, at denne kontakt sker inden for de første 1 – 3 dage efter ulykken er indtrådt. På den måde, kan du som skadelidt person dokumentere i den efterfølgende erstatningssag, at symptomerne er opstået i nær sammenhæng med selve ulykken. Jo hurtigere du opsøger lægehjælp des bedre, står du i en erstatningssag.

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Kontakt os på tlf. 87 22 80 80 eller e-mail skade@bklaw.dk for en snak om din erstatningssag, hvis du har pådraget dig et piskesmæld. Vi har stor erfaring inden for piskesmældssager og kan rådgive dig hele vejen igennem forløbet. Jo hurtigere du kontakter en advokat, jo bedre muligheder har vi også for at hjælpe dig med at få erstatning for den ulykke, du har været udsat for.

En typisk sag om piskesmæld, kan ofte medføre erstatning fra alt mellem få kroner og op til flere millioner. Det er derfor ikke uvæsentligt, at du som skadelidte får den rigtige bistand fra både læge og advokat.

Gratis sagsgennemgang

Få en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag hos vores eksperter.

Kontakt os og aftal et gratis møde med vores erstatningsretsteam. Vi dækker hele Danmark.

FÅ EN GRATIS SAGSGENNEMGANG »